 |
Mælkebøttebed hos Karl Biedermann i Schweiz. Her høstes blade det meste af året. Det er de afblomstrede hoveder som er værdifulde som opmadningsfoder. Når hovedet efter afblomstring igen har samlet sig, og skubbet de gule kronblade op, så er det tid at høste dem. Man klipper de hvide faner væk og beholder en stilk på ca. 3 cm. Det letter fastgørelsen i forgitteret. Hovederne kommes i dybfryseren og tøes op før brug. Tø dem op i en flad skål, anbring dem på køkkenrulle, dækkes med glasplade, med en luftspalte. På den måde holdes de friske og tørrer ikke ud og er heller ikke våde. |
|---|---|
 |
Grå Bynke: Kan findes hele sommeren og efteråret. Fuglene tager gerne frøene og bruger meget tid herpå. Gror på rabatter og i markskel, uopdyrkede arealer, ja næsten overalt, hvor der ikke kultiveres. En af de første gange vi var hos Erika og Karl Biedermann spurgte han om vi brugte "Beifuss", vi kendte på det tidspunkt ikke dette navn, og da det var langt hen på efteråret kunne vi ikke se planten dernede. Men Karl vidste et sted hvor der var en planterod, og som vi så fik med hjem. Da foråret kom spirede den fineste Grå Bynke op i haven. |
 |
Natlys, eller klokken-8-blomst. Blomsten springer ud om aftenen deraf dens navn. Det er en 2 årig plante der først det andet år kommer med blomster og frøstande. Når den er moden bliver frøstandene brune, men pas på, hvis de er åbne, frøene tabes nemt. Frøene ligner groft malet kaffebønner. Når de høstes sættes hele stænglen ind til fuglene, man skal tage det øverste stykke væk, (det grønne m. blomster) det indeholder efter sigende blåsyre. Der findes mindst 2 arter, frøstandene er ens, og de er lige efterspurgte hos fuglene. Nederst tv ses den småblomstrede og nederst th ses den storblomstrede. |
 |
Eget foto: 3,0 Mexico Psaltria
På bunden af buret ligger en ½ "cellesten", - (mursten m. huller i). Heri stikkes kvistene, så holdes de oprejst, og fuglene holdes væk fra bunden af buret. |
 |
Engsgedeskæg: Også en 2 årig plante, som vokser på rabatter og uopdyrkede arealer. Den er god til de lidt større siskner som Sortsisken, Sørgesisken og Gransisken. De andre og mindre er ikke så begejstrede for dem. På billedet tv ses frøstanden når den er klar til at høste. Fanerne klippes væk som hos mælkebøtten og kan derefter udmærket dybfryses. Indsat th, blomst og en frøstand klar til at flyve med vinden. (Når de er så langt fremme er de for tørre til fuglene). På det nederste indsatte billede ses tydeligt at også hos de vilde fugle er de eftertragtet på menukortet. |
 |
Blåhat: Vokser på uopdyrkede arealer, og er meget almindelig. Frøstanden høstes med lidt stængel på, så er det lettere at fastgøre i forgitteret. Når frøstanden er som det indsatte billede nederst th er det tid til at give dem til fuglene. |
Almindelig Mjødurt: Vokser langs vandløb og søbredder. Frøstandene er meget værdsat af fuglene. Det gælder her som med de andre frø fra naturen, fuglene skal have dem i en periode, så de vænner sig til at der er føde heri. Mange gange kan det tage noget tid før de finder ud af det. |
|
 |
Lægekulsukker: Er en gammel kendt plante til foderbrug. Man tager bladene og sætter ind til fuglene. Her gælder det også at de skal have dem i nogen tid for at vænne sig til dem. Selv om de er vant til grønt tager det tid inden de rigtig tager disse blade. Man kan også tørre bladene og bruge dem som tilskudsfoder, blandet med tørt opmadningsfoder. (Se under tilskudsfoder). |
 |
Eget foto: 0,5 Mexico Psaltria
Her ser du et eksempel på at foder fra naturen er meget velkomment. Det er her kviste fra den grå bynke, syre og almindelig mjødurt. |
 |
I fuglehuset hænger denne planche m. billeder monteret i en skifteramme. Det er herefter let at finde frem til planter som kan bruges til fuglene. Alle billeder er forsynet med nummer som refererer til nedenstående "årskalender". Hvis du ikke har en bog med sådanne billeder i kan du nemt finde dem på nettet ved at skrive det latinske navn på eksempelvis "Google" - billedet af planten kan herefter udskrives på en farveprinter, og monteres som billedet tv herfor. |
 |
I fuglehuset hænger ligeledes denne "årskalender" herpå er der månedvis opført de forskellige planter som findes i hver måned. Hver plante har et nummer, med dette kan vi så nemt finde dem på ovenstående billed planche, og se hvordan ser nu denne plante ud. Her nedenfor er hver måned sat ind, - Hvis du vil lave din egen planche til dit fuglehus er du meget velkommen til at kontakte os. Vi kan så sende dig en Excel-fil du kan herefter selv sortere i filen og udskrive dem månedsvis til brug herfor. |
 |
Foto: © Poul Nielsen Til foder fra naturen hører også den halvmodne hirse. Her er det en mark i det Sydtyske. Hernede er klimaet mere gunstigt for sådanne afgrøder. Det kan sagtens lade sig gøre at hente kolberne i det Sydtyske, og bringe dem hjem til dybfryseren. Det er selvfølgelig en lang køretur derned, men når man ser hvordan de bliver modtaget i burene derhjemme, ja så er det hele køreturen vær. |
 |
Foto: © Poul Nielsen På dette billede ses tydeligt de store fine kolber, det er her af den røde kolbehirse. Jeg har prøvet forskellige sorter af hirse, men det er den røde kolbvehirse, der er den mest eftertragtede. - (Den overgåes kun af mælkebøttehoveder, - også fra dybfryseren). |
 |
Foto: Eget foto. Her er det nogle Yarrell unger der sidder i de halvmodne hirser. Her er det søvlhirse som de har fået sat ind. Den tages dog ikke helt så begejstret som den røde kolbe, men fuglene får rigtig meget tid til at gå med at pille i frøstandene, så selv om det giver meget spild og svineri i buret er det naturligvis OK. |
Ud over de ovenfor opførte planter kan du også gøre lykke ved dine siskner hvis du kommer med frøstande af: tidsel, hyrdetaske, vejbred, (også bladene af vejbred), div. græsser, forsythia blomster og havlmoden hirse.
TRYK PÅ MÅNEDEN HERUNDER, SÅ KAN DU SE HVILKE FODEREMNER NATUREN BYDER PÅ I NETOP DEN MÅNED