T I L S K U D S F O D E R
M I N E R A L E R:

Denne artikel er bragt med tilladelse af forfatteren Ronald Hvam. Ronald er en meget erfaren kanarieopdrætter, og når vi her på siden bringer den, er det på grund af at den efter vor mening har et højt fagligt indhold. Vi skal gøre læserne opmærksomme på at den er skrevet til kanarieopdrættere. Men der er mange lighedspunkter til carduelisslægten, på grund af deres nære slægtskab.

M i n e r a l e r.

                                                                        
Mineraler er organiske stoffer der forbliver tilbage ved forbrænding af foderet. Mineraler er vigtige bestanddele af kroppens vitale funktioner. Skelettet består praktisk taget udelukkende af mineraler, de er en uundværlig bestanddel af det bløde væv og af kropvæsken. De opløste mineraler i blodet og kropsvæsken er uundværlig for at fastholde de karakteristiske egenskaber der sørger for at livs processen holdes i gang.  Mineraler spiller en vigtig rolle for alle celler i organismen og er en vigtig part af kroppens enzymer, hormoner og vitaminer. For at de forskellige processer i kroppen kan virke og forløbe normalt er det ikke alene et spørgsmål om de essentielle mineraler er tilstede men om de også er tilstede i den rigtige mængde. De essentielle mineraler kan opdeles i to grupper:
Makro elementer eller mineraler hvoraf kroppen har brug for en ret stor mængde.
Calcium. Fosfor. Kalium. Natrium klor. Svovl og magnesium.
Mikro elementer eller spore-elementer hvoraf kroppen kun har brug for en meget lille mængde.
Mangan. Jod. Zink. Kobolt. Jern og kobber.

  
M i n e r a l e r n e.


Calcium.

Det er det mineral der forekommer i størst mængde i fuglekroppen og er nødvendigt for opbygning og vedligeholdelse af skelettet, blodtrykket, funktionen på bestemte organer så som hjertet, nerver, enzymer m.m. Meget vigtigt for at danne en god æggeskal der består af 97% calcium. Vitamin D3 spiller en rolle ved optagelse af calcium i tarme og blod. Ved fugle med en vitamin D3 mangel vil der muligvis opstå problemer med calcium stofskiftet så den bliver syg eller lægger æg med en svag og porøs skal. Når calcium optages i blodet vil det først blive cellerne der fyldes op, et eventuelt overskud vil afsættes i skelettets hulrum hvor det ligger som reserve lager. Når æggeskallen dannes vil der blive brugt calcium både fra foderet som fra reservelageret i skelettet. En mangel på calcium eller et forkert forhold mellem calcium og fosfor, vil det på unge fugle vise sig som ”Engelsk syge”, der er en alvorlig sygdom hvor fuglene får så svage ben at de næsten ikke kan stå eller sidde på pinden, ligesom brystbenet ofte vil være misformet. Hvis foderet indeholder for meget skadelig fedtsyre forhindrer det optagelsen af calcium i tarmene fordi der dannes uopløselige calcium salte. Et stort calcium indhold i fuglens krop kan hæmme virkningen af en behandling med antibiotika. Det kan derfor være en fordel at fodre med foder der ikke indeholder ret meget calcium før en behandling med antibiotika, men det må kun være for en kort tid man nedsætter calcium mængden. Da de fleste korn og frø ikke indeholder ret meget calcium, er det nødvendigt med et tilskud af foder der indeholder meget calcium så som grit, sepiaskaller, østersskaller og æggeskaller.

Fosfor.

For opbygning af skelettet er calcium/fosfor en vigtig bestanddel. Fosfor udfylder også en rolle ved stofskiftet og er en byggesten for æggehvide og fedtagtige stoffer i fuglekroppen. Æggeskallen alene består af omkring 3% fosfor. I naturen forekommer fosfor som organiske og uorganiske. Organisk fosfor fremkommer næsten udelukkende i plante materiale og består af omkring 60 til 75% fytinsyre og fytan. Under indflydelse af enzymet fytase frigives det fosfor der er bundet i fytinet således at det bliver tilgængeligt for fuglens stofskifte. Fytinfosfor forekommer i stor mængde i spirede frø og korn. Uorganisk fosfor er som regel lettilgængeligt for fuglene da det forekommer i animalske produkter. Ved optagelse af såvel organiske som uorganisk fosfor spiller vitamin D en vigtig rolle. En mangel på fosfor forårsager det samme sygdomsbillede som omtalt under calcium. Indeholder foderet for meget calcium og fosfor fremkommer uopløselige calciumfosfater.

Natrium og Klor.

Natrium og klor er uundværlige for mennesker og dyr. Natrium er en bestanddel af skelettet og udfylder derudover en rolle ved vedligeholdelse af syre-base forholdet og ved reguleringen af det osmotiske tryk i blodet. Sammen med vand  danner klor mavesyren. Fuglenes organisme råder over en stor regulerende evne, således vil den hårdnakket prøve at fastholde sine salt-reserver  hvis der er for lidt salt til rådighed. Hvis saltbalancen gennem længere tid ligger for lavt vil der fremkomme mangel symptomer. Der bliver problemer med at fortære foderet, ædelysten formindskes og ungerne vokser langsomt. Fuglene afmagres og forplantningen forstyrres. Foder med for stort indhold af natrium og klor forårsager diarre. Det er næsten umuligt at fodre fuglene med for meget salt da de vil nægte at æde foderet. Det minimale behov for natrium og klor er vanskeligt at afgøre fordi der er forskel fra individ til individ, samt den mængde natrium og klor der optages med foderet. Der kan være meget stor forskel på mængden i de samme foderstoffer, afhængig af hvilken jordbund de vokser på, hvordan de er høstet og hvordan de er opbevaret. At saltbehovet ofte ikke er dækket ved en normal fodring, vise sig hvis man giver et ekstra tilskud af salt (Natrium, Klor), så vil det i de fleste tilfælde stimulerer ædelysten og ungerne vokser hurtigere. Natrium og klor skal altid gives sammen i form af salt. Den letteste og sikreste metode til at forhindre salt mangel ved fuglene, er at der altid er en skålfuld til rådighed så de selv kan æde det de mangler. Natrium og klor er tilstede i salt i forholdet 38% natrium og 62% klor.

Kalium.

Spiller en rolle ved vedligeholdelse af syre-base forholdet i blodet og er nødvendig for opbygningen af skelettet. Der er ikke stor risiko for at der opstår en mangel ved fuglene, da alle frø og korn indeholder en stor mængde kalium. For meget kalium kan forårsage diarre, det vil trække så meget kalium ud af kroppen at det til sidst medfører en kalium mangel. Frugter og mælkeprodukter indeholder store mængde kalium.

Magnesium.

Magnesium er et essentielt element ved stofskiftet på kulhydrater, calcium og fosfor. Det fremkommer i knoglebygningen, muskelvævet og i bestemte enzymer hvor det spiller en katalyserende rolle. I æggeskallen er der også magnesium. Hvis der er for meget calcium og fosfor i foderet vil fuglen have svært at optage magnesium i kroppen, selvom det er en forholdsvis lille mængde magnesium fuglene har behov for. Da alle korn og frøsorter har et stort indhold af magnesium er det sjældent at der fremkommer et underskud.

Svovl.

Selvom svovl er uundværligt for alle dyr er det dog meget små mængder der er behov for, normalt vil der blive optaget rigeligt gennem foderet.

Trækul.

Ofte ser man trækul iblandet grit og lignende, men det er en meget dårlig blanding for fuglene, fordi trækul hovedsageligt består af kulstof og meget få mineraler. Derudover har undersøgelser vist, at trækul binder vitaminerne i fordøjelsessystemet, hvorfor vitaminerne ikke længere er tilgængeligt for organismen og der opstår vitaminmangel.

S p o r e l e m e n t e r n e.

Jern.

Jern er en bestanddel af hæmoglobin og ved mange enzymer. Hæmoglobin er ansvarlig for transport af ilt til vævet og kroppens celler. Hæmoglobin har en ret kort levetid og skal derfor regelmæssigt fornyes. En mangel på jern forårsager blodmangel, dertil en forhøjet risiko for infektioner på fuglene. For meget jern har en negativ indflydelse på vitamin D. I bælgfrugter og æggeblomme forekommer der meget jern.

Kobber.

Kobber forekommer i alle kroppens celler, specielt i lever og centralnervesystemet findes der meget. Kobber aktivere optagelsen af jern i tarmene og er et vigtigt element når der dannes nyt blod. Hvis der er et stort indhold af zink i foderet vil der også være et større behov for kopper. Opstår der underskud af kopper vil det medføre blodmangel.

Jod.

Jod er en del af thyroxinen, der en et hormon i skjoldbruskkirtelen der kontrollere niveauet på kroppens metabolisme. Mangler fuglene jod vil skjoldbruskkirtlen blive forstørret, dermed kan den trykker på luftrøret så åndedrættet blive mere besværligt. Hvis der bliver overført for lidt jod til kimcellen vil ungen dø kort før udklækning. 

Mangan.

Mangan er nødvendig for en god udklækning af ungerne, vedligeholdelse af skelettet og befjeringen, ligesom det aktiverer bestemte enzymer. En mangel på mangan giver dårlig udklækning af unger, specielt i løbet af de sidste dage inden klækning vil ungerne dø i ægget. Et tydeligt tegn på manganmangel på de døde unger er korte lemmer, et krumt kort næb og næsten ingen dun. Unger der klækker har ofte en dårlig skeletform. Et højt calcium og fosforindhold besværliggør optagning af mangan i blodet. Mange bær, frugter og bladgrønt er rige på mangan.

      
Kobolt.

Kobolt er en del af B12 vitaminet og er nødvendigt for at vitaminet kan virke optimalt samt involveret i enzymers aktivitet.

Selenium.

Er nødvendig for funktionen på blod plasmaen, der spiller en rolle ved opløsning ad de fedtopløselige vitaminer så som vitamin E. Selenium befordrer optagelsen af vitamin E i blodets plasma og under-støtter den biologiske aktivitet.

Zink.

Zink er vigtigt når ungerne vokser, danner fjer, skelettet og når hunnen danner æggeskal. En mangel på zink medfører mindre udklækning, langsom opvækst, melanin fejl i fjerene. Samtidig vil der være et større behov for vitamin E. Zink kan oplagres som reserve i leveren. For meget zink i foderet kan give forgiftning.

Vekselvirkning mellem mineralerne.

En stor mængde calcium formindsker den indvendige absorbering af mangan og zink.
Et højt kobber indhold i foderet bevirker at zink reserverne i leveren opbruges.
Meget calcium i foderet mindsker surhedsgraden på mavesyren og har indflydelse på absorberingen af kobber og jern.
Calcium indholdet har indflydelse på behovet for jod og mangan.
Et højt manganindhold i foderet forhindrer at jern kan udnyttes.
Kobolt frigiver jern der forlader fuglen gennem afføringen, hvorimod en mangel på kobolt forårsager at jern ophobes i kroppen.

Minimum behovet for mineraler ved fugle.
Et helt nøjagtigt tal for den minimale mængde sporelementer der er nødvendigt for at holde fuglene i optimal kondition og sundhed, er meget vanskeligt at afgøre helt nøjagtig, fordi et stort antal vekselvirkninger mellem mineralerne indbyrdes, æggehviden og andre komponenter på foderet spiller ind. Men som tommelfingerregel kan følgende bruges.
Jern. 27 til 80 Mg per kg foder ved kyllinger. Vi må antage at også ved andre fuglegrupper vil behovet for jern ligger deromkring. Et æg indeholder omkring 1,1 Mg jern.
Kobber. Minimum 4 Mg per kg foder og max 5,8 Mg per kg foder. I æg ligger kobberindholdet omkring 0,057 Mg.
Jod. Minimum 35 Mg per kg foder.
Mangan. Behovet varierer men ligger mellem 30 og 50 Mg per kg foder således at minimal behovet i praksis sættes til 35 Mg per kg foder.
Zink. Minimal 50 Mg og max 70 Mg per kg foder.

 Forekomst af mineraler i forskellige foderplanter.

Ronald Hvam

Vi takker Ronald Hvam for at vi må bringe artiklen her på siden

Tilbage