T I L S K U D S F O D E R
M I N E R A L E R:
Hvorfor er mineraler så nødvendige i fuglefoderet?
En artikel hentet med tilladelse fra Orlux home-page.
Opdrættere overser ofte vigtigheden af at give fuglene et korrekt tilskud af mineraler. Det er nemlig sådan, at den klassiske frøblanding ikke indeholder tilstrækkeligt med mineraler til at dække behovet hos fuglene. Fuglekroppen består af mere end 5% af mineraler. De findes hovedsageligt i skellet og i muskler. Det daglige tilskud af alle mineraler i det rigtige forhold er udslagsgivende for en god sundhed. Ved mangel af en eller flere mineraler betyder det nu engang, at det kan føre til alvorlige sundhedsproblemer.
Mineralstofferne kan underopdeles i makro- og mikroelementer.
Makroelementer er de mineralstoffer som hver især, i forholdsvis store koncentrationer skal tilføres sammen med ernæringen. De vigtigste er calcium, fosfor, magnesium, natrium, kalium, svovl og klor. Frem for alt er calcium et vigtigt mineralstof på grund af, at det er en hovedbestanddel af skellettet og til opbygning af æggeskallen og endvidere sørger for en god funktion i nerve- og muskelceller. Da den klassiske frøblanding indeholder en alt for lille del af calcium, er calciummangel ved fugle en af de hyppigst forekommende ernæringsbestemte sygdomme. Alt afhængig af tidspunkt og af fugleart, kan denne sygdom vise sig forskelligt: Afkalkning af skellettet, misdannede knogler (S-formet misdannelse af brystbenet eller krumme ben ved ungerne), spontane knoglebrud, læggenød eller dårlige æggeskaller. Typisk for gråpapegøjer er forekomst af epilepsianfald på grund af forstyrrelser i hjernens nervebaner. Derfor er det af yderste vigtighed, at fuglene sammen med deres frøblanding har rådighed over en egnet calciumkilde. Man skal huske på, at hunnen for at kunne lægge et æg har brug for en stor del af dens egen calciumreserve. Ved en kanariefugl udgør ét æg 20% af den samlede calciumreserve. Frem for alt må man derfor i yngleperioden sørge for, at fuglene optager tilstrækkeligt med calcium.
Mikroelementerne, eller sporelementerne, er mineralstoffer som kun er nødvendige i meget små mængder i ernæringen. På trods heraf, er et korrekt tilskud af disse elementer ligeså vigtigt. Deres tilstedeværelse ved forskellige stofvekselsprocesser er nødvendig. De vigtigste sporelementer er: kobolt, zink, jod, molybdæn, mangan, jern, kobber og krom. I fuglemedicinen er det frem for alt en mangel på jod, som er et problem ved parakitter. Mangel på jod forårsager en ændring i bugspytkirtlen. Ved mange fuglearter giver det også åndedrætsproblemer, og åndenød på grund af en hævet bugspytkirtel der trykker på luftrøret.
 |
Foto af Orlux. - Her ses tydeligt at fuglene gnaver af jorden i skrænten.
Når vi taler om mineraler i fuglemedicinen må vi heller ikke glemme betydningen af grit. Det er nemlig yderst vigtigt at fuglene har regelmæssig adgang til små sten. Disse små sten ender i kråsen, hvor de spiller en vigtig rolle for at frøene bliver malet, og som bedst kan sammenlignes med den funktionen som tænderne har hos pattedyrene. For en god funktion i kråsen, af denne maling af frøene, er det nødvendigt, at der altid er grit tilstede i kråsen. Hvis grit ikke er til stede opstår der ofte forstyrrelser i fordøjelsen, hvorved hele korn, på grund af utilstrækkelig malekapacitet i kråsen, kommer ud med ekskrementerne. Fugle må nødvendigvis til stadighed have mineralstoffer, sporelementer og grit til rådighed.
|
Disse nødvendige næringselementer findes i forskellige produkter fra Orlux Mineral-Line. En ansvarlig opdrætter vil sørge for, at fuglene altid har disse produkter til rådighed. Dette er ikke kun en god vane, men også nødvendigt for at holde fuglene sunde.
Vi takker Versela Laga - Orlux for at måtte bringe denne artikel her.
Dansk oversættelse: Poul Erik R. Nielsen
Link til Versela Laga - Orlux: http://www.orlux.be
Tilbage |