YARRELL SISKEN - Carduelis Yarrellii
Af Karl Biedermann, Faulensee, Schweiz.
Opdrætsberetning, juni 2004:
Som ivrig siskenmand var det mit ønske også at få Yarrell siskner i min bestand, for at forsøge at opdrætte dem. Sidste år havde jeg mulighed for at lave en byttehandel med Sørge siskner. Jeg havde meget gode opdrætsresultater med Sørge sisknerne. Da Sørge siskner og Yarrell siskner er i samme prisniveau, havde jeg mulighed for at bytte med en tysk opdrætter.
Beskrivelse:
Længde: 9-10 cm.
Hannen:
 |
Foto: Eget foto, 1,0 Yarrell
Karl Biedermann´s beskrivelse:
|
|---|
Hunnen:
 |
Foto: Eget foto, 0,1 Yarrell
Karl Biedermann´s beskrivelse: Svag korona, ryg olivengrøn, bryst bleg gulbrun. |
|---|
To par kom så i min bestand. Fuglene var i god kondition og var faldet godt til hos mig. Yarrell siskner forekommer i Venezuela, Brasilien og tilgrænsende områder.
Fuglene lever i tropiske og subtropiske zoner og er altså meget varmekrævende.
Fuglene kom hos mig i bure med længde 1,50 mtr. Højde 1,0 mmtr og 0,60 mtr dyb. De blev fodret med sisken specialblanding 1A fra firma Blattner i Ermengerst ved Kempten. Denne blanding fra Blattner er noget dyrere, men af fremragende kvalitet. En smule spiredygtigt negerfrø, (man skal være opmærksom på at man fodrer med et godt negerfrø), daglig lidt grønt, (mælkebøtte, lægekulsukker, fuglegræs og om vinteren cikorie). Når det er til at få fat på er natlys, vejbred og grå bynke en delikatesse, i øvrigt for alle siskenarter.
Nu kom den spændende tid hvor opdræt begyndte. Jeg satte sisknerne parvis i ovennævnte bure. Efter 14 dage fik de en redemulighed og redemateriale, hvad også straks blev taget i brug. Redemateriale består af forskellige plantetrævler, bomuld og kokostrævler.
Efter 14 dage havde hunnen bygget reden færdig, og straks var det første æg i reden. Kuldet bestod af 6 æg, og blev ruget fast af hunnen. Det andet par begyndte også med redebygning og efter 10 dage var også her det første æg i reden. Dette kuld bestod af 5 æg som blev ruget af hunnen. Efter 8 dage blev det spændende, var æggene befrugtede?
Redekontrollen bragte ikke noget godt, hos begge par var æggene ubefrugtede. Men jeg lod fuglene ruge på æggene i 18 dage før jeg tømte reden. Tager man æggene væk før så vil der for tidligt blive lagt et kuld, som så måske kan føre til læggenød, fordi hunnen endnu ikke er i kondition til igen at producere æg. Jeg havde også fjernet redemuligheden, og først efter 2 uger igen sat ind til fuglene.
Et næste kuld blev lagt af begge hunnerne og godt ruget på, men oh skræk, igen var æggene ubefrugtede. Jeg tog så redemulighederne væk og afbrød opdrætsforsøg for dette år.
Nu kom spørgsmålet, hvorfor var æggene ubefrugtede? Fejlen var formentlig: 1) Tvangsparringen, 2) Hannerne var for lidt i drift. Ved siskner må hannerne meget intensivt, syngende og med hængende vinger jage hunnerne. Dette havde jeg kun kunnet iagttage 2 gange ved Yarrell sisknerne. Man lærer som bekendt af sine fejl, og jeg havde til den næste opdrætssæson skrevet mig noget bag øret som skulle laves anderledes. Jeg havde forestillet mig ikke at sætte hannerne ind til hunnerne før de er i den rigtige stemning.
Yarrell sisken næste ynglesæson 2004:
Forberedelse:
Da jeg ville være på den sikre side havde jeg sidst på efteråret, på ICC udstillingen i Schwäbisch Gmünd købt endnu 2 hanner og en hun. Nu kunne jeg påbegynde opdrætssæson 2004 med 4,3 fugle.
Ved juletid sang hannerne nu rimeligt. Nu satte jeg en han ind til hunnerne og iagttog med hvilken hun hannen ville være sammen med. Dette var endnu et svært forehavende, da hannen syntes om flerkoneriet var det yderst svært at udsøge den rigtige hun.
Alligevel havde jeg nu bestemt mig for en hun, og sammen sat dem i et opdrætsbur. Efter nogle stridigheder havde de dog accepteret hinanden, troede jeg. Der blev bygget en rede og lagt 5 æg. Efter 10 dage kunne jeg ikke holde mig mere, og kontrollerede om æggene var befrugtede. Og se da, der var 4 befrugtede æg. På 13. dagen så jeg hunnen gøre anstalter til at fodre unger. Nu kom uvisheden, hvor godt fodrede hunnen. Klækket var alle 4 unger, men efter 4 dage var kun de 3 levende, den mindste og sidst klækkede er nok kommet til kort med foderet. Dog de tre unger blev opmadet og selvstændige.
Hunnen havde efter 21 dage igen fløjet med redemateriale, og hurtigt efter, igen 4 æg i reden. Da ungerne endnu var hos forældrefuglene blev forældrene formentlig forstyrret i deres parring, med det til følge, at de 4 æg igen var ubefrugtede. Jeg tog så dette par ud af yngel for ikke at overbelaste hunnen, hun havde allerede lagt tre kuld æg.
Imidlertid havde de andre Yarrell også lavet et kuld og se der, her var også 4 befrugtet. Efter 13 dage var tre og på 15. dagen så 4 unger i reden. De blev fodret og opmadet godt. Efter at ungerne var selvstændige hængte jeg igen reden ind og fra dette par kom endnu 2 unger på pind. Det tredje par havde ingen anstalter gjort for at bygge en rede, formentlig var det den nye hun som endnu var for ung. Hun blev heller ikke jaget intensivt af den han som blev sat ind til hende. Bliver hunnerne ikke jaget kommer de ikke i ynlestemning.
Fodring under opdræt:
 |
Foto: Karl Biedermann. En dejlig flok af Yarrell unger i den indendørs voliere. Siskenblanding 1A fra Blattner, Ermengerst. |
|---|
Ungerne bliver sat over i en stor voliere. Her får de diverse halvmodne frø indtil de er gennem fældningen. Hver dag grønt som er meget vigtigt (mælkebøtte, lægekulsukker og fuglegræs). Yarrell sisknerne er lette og problemfrie at holde, hvis de bliver fodret afvekslende og holdt ved 16-20 grader, i yngletiden ved 20-24 grader. Men jeg må indrømme, at de forudsætter et vist kendskab til siskner, i hvert fald er det ingen begynderfugl. Da fuglene er dyre kan det komme til ærgrelser.
(Når Karl Biedermann nævner cikorie som grønt om vinteren er det det vi i DK kalder for julesalat).
Dansk oversættelse: Poul Erik R. Nielsen