SORT SISKEN - Carduelis AtratusAf Karl Biedermann, Faulensee, Schweiz.Eftersom jeg har beskæftiget mig med forskellige andre siskner, var dog nu også Sort sisken på min ønskeliste. Sammen med 2 andre opdrættere kørte jeg derfor til Italien, med det håb at kunne købe Sort siskner. Men på det tidspunkt var der ingen, eller kun meget dårlige fugle i sortimentet. Hvad jeg kunne købe var et par Mexico siskner (Psaltria importfugle). I øvrigt var der mange mutationer af Kapuziner til salg, men af dem havde jeg ikke tænkt mig at købe blot et enkelt par af. Tilbage i Schweiz, blev jeg opmærksom på en annonce i et fagtidsskrift. Her blev der tilbudt Sort siskner ved en fuglehandler i Huchenfeld. Efter aftale pr. telefon med denne mand, var jeg den følgende dag kørt til Tyskland, sammen med en kollega. Ved ham kunne jeg mellem 20 par, som sad i separate bure, udvælge mig 3 par. Fuglehandleren, som i øvrigt gav mig et meget godt indtryk, anbefalede mig at give Sort sisknerne endnu en Coccidiose kur. Coccidiose kur: Hjemme gav jeg dem følgende kur: 5 dage, med 3 dråber Baycox i 50 ml vand, så 3 dage vitamin ADE. (I disse dage ingen B vitamin, da Coccidiose hurtigt formerer sig med B vitamin). Så igen 3 dage Baycox, 2 dråber i 50 ml vand og så en uge med multivitamin. Derefter i 3 måneder, hver 14. dag, i én dag 2 dråber Baycox i 50 ml vand. Efter hver Coccidiose kur, 2-3 dage igen multivitamin. Aklimatisering: For at aklimatiserer fuglene satte jeg dem i et kassebur (parvis) 100 x 80 x 50 cm. Buret var farvet i grønne nuancer, og udstyret med diverse fyr- og frugtgrene. Efter karantænen blev fuglene anbragt i en havevoliere med inderrum. Inderrummet 2,0 x 1,8 x 1,0 mtr og den udvendige voliere 2,o x 2,0 x 1,0 mtr. Alle fuglene var kommet godt igennem og efter 6 uger var der ved det ene par 2 unger i reden, og som også blev godt opmadet. Siden 1994 har jeg hvert år haft unger, ikke særlig mange, men dog altid mellem 3 og 9 unger. Fodring: Mine fugle får en siskenblanding 1 fra Blattner. Pr. fugl 2 teskeer, hertil kommer noget grønt, (mælkebøtte, fuglegræs og om vinteren Cikorie). En Klaus duesten og revne æggeskaller og foderkalk må ikke mangle. Opdræt:
Udover ovennævnte foder giver jeg spiret frø (negerfrø og salatfrø). Frø til spiring fra Blattner er super, her spirer alle frøene. Vigtigt er det, at der er rent når det spirede frø tilberedes, således at der ikke dannes skimmel o svampe, ellers er det sket med ungerne. Æggefoder Spinus er et specielt foder til siskner, det bliver blandet med gulerødder og kogt fint smuldret æg, og i små mængder, flere gange dagligt. Man må være forsigtig, da det fugtige foder let fordærves. Til dette opmadningsfoder må man vænne fuglene, og det er ikke alle par der vil tage det. Mælkebøtte hoveder og andre halvmodne frø er naturligvis det bedste opmadningsfoder.
Efter 3 uger forlader ungerne normalt reden, og er efter yderligere 3 uger selvstændige og foderfaste. Men det skal i agt taget grundigt om de nu også selv æder, før de bliver sat over i et overgangsbur. Ved fravænningen af ungerne giver jeg endnu lidt spiret frø og knust perilla. Dette foder bliver langsomt reduceret når de bliver sat i en fællesvoliere sammen med andre ældre unger. Indtil fældningen er overstået må ungerne fodres meget afvekslende. Alle mulige tænkelige halvmodne frø må efter mulighed stilles til rådighed. Om foråret er knopper af enhver art og fyrgrene en godt tilskud, ungerne er så beskæftiget med at pille i grenene og piller så ikke hinandens fjer.
Sort sisknerne er meget ømfindtlige overfor fugtigt koldt vejrlig. Når det om efteråret regner meget f.eks. i en udendørsvoliere, vil coccidiose meget hurtigt formere sig, og det er derfor meget vigtigt at volieren er overdækket. Sort sisken er en vidunderlig fugl og når den bliver sørget godt for også problemløs. Det forudsætter naturligvis en vis kendskab til siskner, men til en begynder er denne fugl ikke at anbefale. I øvrigt ser jeg også denne fugl nærmere som en volierefugl end som en burfugl. Sort sisknerne kan problemfrit overvintres udendørs, men det er en fordel med et beskyttelsesrum. Jeg håber med denne beretning også at kunne animere andre ”siskenmænner” til at holde denne skønne fugl, og også forsøge at opdrætte den. (Når Karl Biedermann nævner cikorie som grønt om vinteren er det det vi i DK kalder for julesalat). Dansk oversættelse: Poul Erik R. Nielsen |