MEXICO SISKEN - Carduelis Psaltria Psaltria
Af Karl Biedermann, Faulensee, Schweiz.
Den mexicanske sisken har et meget stort udbredelsesområde og forekommer i 5 underarter.
Spinus Psaltria Psaltria:
Sydvestlige USA og Mexico
Spinus Psaltria Hesperophila: Grønrygget sisken
Californien og det nordvestlige Mexico
Spinus Psaltria Witti:
Maria øerne.
Spinus Psaltria Columbianus:
Sydlige Mexico, Mellemamerika, Venezuela, Columbia og Equador.
Alle udfarvede hanner af mexico sisken er på oversiden fra hovedet til halen glændsende sort. Undtaget herfra er underarten Hesperophila. På vingedækfjerene hvide pletter. Undersiden er lysende gul, halens underside er hvid. På Columbianus er halens underside sort.
Hunnerne er, alt afhængig af underart, olivengrøn til brunlig. Undersiden er lys beige til ul. Ungernes farve ligner hunnerne, dog er farven noget blegere.
Hvad man skal iagttage ved køb:
Mexico sisken er meget svær at holde og jeg må anbefale at kun erfarne opdrættere vover den.
Ved køb af Mexico sisken skal man ubetinget give opdrættede fugle første prioritet, også hvis de måske er noget dyrere end importfugle. Importfugle er meget modtagelige, og kan kun aklimatiseres af erfarne opdrættere. Ønsker en opdrætter at anskaffe sig Mexico sisken skal han støtte sig til faglitteratur og råd fra andre opdrættere for at minimere problemerne ved disse fugle. At adskille de forskellige underarter er for en nybegynder meget svært. Ved køb skal man om muligt helst have en kender med, så man ikke får evt. krydsninger, som specielt hvad hunnerne angår er meget svær at fastslå. I hvert fald for mig skete det ved mit første køb, at jeg fik ørene i maskinen. Nye fugle skal i karantænebure, og afskærmes fra de øvrige man har. Først efter tre uger og når man ikke har konstateret noget usædvanligt ved de nyanskaffede kan man vove at sætte dem ind til de andre fugle. Jeg er ikke tilhænger af forebyggende kure med coccidiosemidler. Hvis en fugl er syg skal man søge dyrlæge, og helst så hurtigt som muligt. Forudsætningen er dog, at den dyrlæge man henvender sig til, også har det nødvendige kendskab til fugle. Jeg har ganske vist selv kureret nogle fugle. Hertil er det nødvendigt med lidt fingerspidsfølelse, og også lidt held at anvende det rigtige medicin. Med antibiotika må man være meget forsigtig, giver man antibiotika som ikke bekæmper sygdommen kan det få den modsatte virkning. Derfor opsøg dyrlægen hvis det er muligt. Ved køb af fugle skal man ubetinget være opmærksom på, at de fugle man køber, også når de ikke føler sig iagttaget, sidder slanke og ranke og bevæger sig i buret. Sidder de derimod træge og måske endog oppustede skal man holde fingrene væk fra dem.
Anskaffelse:
Mine første Mexico siskner købte jeg i 1997 efter en annonce i et tysk fagtidsskrift. Jeg købte to opdrættere 2 ubeslægtede par. Det forekom dog ikke at være de bedste fugle fra deres fuglehold. Formodentlig var det de svageste fugle i bestanden. Med mit daværende ukendskab til fuglene købte jeg dem, og måtte så betale mine første lærepenge på Mexikansk sisken. Den ene han var formentlig en krydsning mellem Mexico og Magellan, o den viste si ikke at være sund. Efter tre uger døde den. En ny han måtte så købes som erstatning.
Det første opdrætsforsøg:
 |
Foto: Karl Biedermann, 1,1 Psaltria Ved juletid hvor temperaturen efterhånden var oppe på 22 grader og lyset var på 14 timer, blev det første opdrætsforsøg foretaget. Fuglene blev sat parvis i kassebure af størrelsen: 1 m lang, 80 cm høj og 60 cm dyb. Efter 14 dage fløj hunnerne med redemateriale. De fløj intensivt hen og iagttog rederne, som havde indsats af sisal. Rederne blev godkendt og bygget. Hunnerne havde hver 4 æg, og rugede godt. Desværre viste det sig at alle 8 æg var ubefrugtede. Da hunnerne havde ruget i 18 dage blev æggene fjernet. |
|---|
Rederne blev også fjernet således at hunnerne ikke igen for hurtigt skulle lægge æg, det fører ofte til læggenød. Da jeg efterhånden så nogle fjer på bunden burene blev parrene igen adskilt. Ved Mexico sisken er det ofte et problem med flere fældninger. Man må ubetinget være opmærksom på at fuglene har samme fælderytme, ellers er æggene ubefrugtede. Hanner og hunner skal holdes under de samme betingelser således at de kommer i fældning på samme tidspunkt. Ved mit første forsøg havde jeg givet hannerne for lidt opmærksomhed. De var endnu, eller på vej i fældning. Den første sæson gik for mig desværre uden unger. Næste år fik jeg så mulighed for at købe endnu et godt par, således at jeg kunne begynde med 3 par.
 |
Foto: Karl Biedermann, Psaltria rede. Ved juletid var temperaturen nu igen på 22 grader og dagslængden på 14 timer og hannerne ved hjælp af spiret frø var bragt i ynglestemning, vovede jeg at sætte parrene sammen igen. Nu var hannerne rigtig i ynglestemning, de jagtede syngende hunnerne med hængende vinger. Nogle gange var der foruroligende tumult i opdrætsburene. Ved at hunnerne blev jaget kom de også i ynglestemning. Først efter 10 dage blev rederne hængt ind, og givet redemateriale. Desuden blev der i et burhjørne anbragt en fyrgren. |
|---|
Rederne blev straks inspiceret, og de var efter fuglenes opfattelse rigtigt placeret. Redebyggeriet blev også begyndt og af redematerialet blev bygget en fin lille skål.
Man skal iagttage fuglene godt, og hvis fuglene hele tiden flyver hen på den samme sted, skal man anbringe en redemulighed der. Mange Mexico siskner vil bygge en rede i grenkløft. Disse reder er ikke altid så tilgængelige for redekontrol, eller for at ringe ungerne. Men med nogle tricks er det også muligt at gennemføre. Fuglene bygger kun rede der hvor de finder det rigtigt. Bliver disse tegn som fuglene viser ikke givet den tilstrækkelige opmærksomhed er det muligt at det ikke bliver til noget opdræt.
De 3 par havde indenfor 14 dage alle lagt æg, 2 par med 5 æg hver, og et par med 4 æg. Ved kontrol efter 7 dage var de 11 æg ud af de 14 befrugtede. Alle hunnerne blev godt forsørget og madet på reden af hannerne. Efter 13 dages rugning klækkede de første unger. Nu kom det spændende øjeblik, ville de også blive fodret? Ved et par var der 4 unger i reden, men blev dårligt eller slet ikke fodret. Efter 6 dage var de alle døde. Ved det andet par klækkede ligeledes 4 unger, og de blev fodret godt. Men efter 5 dage var den mindste dog død. De 3 som klækkede først kunne på 7. dagen ringmærkes med 2,5 mm ringe. Ved det tredje par klækkede 3 unger, som alle blev godt fodret godt op. Det ene ynglepar fik endnu et kuld og med 3 unger fodret op. Et andet par fik også endnu et kuld, men de 3 unger blev, formentlig af hannen, smidt ud af reden. Ved opmadning af det første kuld blev hannen dopet af for meget spiret frø, og det var grunden til at han smed dem ud.
Ved de næste kuld har jeg altid iagttaget hannerne godt, og hvis jeg bemærkede at de var for aggressive, har jeg altid indsat et skillegitter og fraskilt hunnen. Ungerne blev så for det meste opmadet af hunnen alene.
Ungerne forlader reden efter 14 dage, og bliver fodret i endnu 14 dage af forældrene. Når ungerne så er selvstændige bliver de sat over i et overgangsbur. Fodringen af ungerne er specielt vigtigt indtil de er fældet. Her får ungerne det samme foder som til opmadningen, desuden Zeisig 1A og spiret frø og endvidere halvmodne frø for så vidt det kan skaffes, og lidt grønt, cikorie og en smule frossen halvmodent sølvhirse. Spinus opmadningsfoder bliver blandet med tørrede brændenældeblade, kulsukkerblade og blade af mælkebøtte og et multivitamin. Den fuldstændige fjerdragt får hannerne normalt først det andet år. De bliver det første år ikke helt sorte på ryggen.
Efter yngleperioden bliver mine Mexico siskner i 5 måneder holdt på 15 grader, så de også får en hvileperiode. Det er vigtigt at fuglene ikke hele året holdes på den samme temperatur, ellers vil de være svære igen at få i ynglestemning. Det er også meget vigtigt at ynlefuglene holdes under de samme betingelser, således at de kommer i fældning på samme tidspunkt.
Foder:
Mine Mexico siskner får frøblandingen Zeisig 1A fra firma Blattner i Ermengerst. Udenfor yngletiden én gang ugentlig: Spiret frø, frosset sølvhirse. Grit og malede æggeskaller fra høns, (som i bageovn er blevet gjort kimfri) står hele tiden til fri rådighed. En afvekslende fodring er en stor fordel, og sparer delvis at give vitaminer. Et multivitamin får mine fugle kun i den tid hvor de ikke har de halvmodne frø til rådighed. En måned før yngletid er det en fordel at give fuglene multivitamin og lidt E-vitamin.
Jeg har nu i nogle år opdrættet Mexico siskner, Psaltria og Jouyi, og der har været gode såvel som dårlige år. At jeg så lejlighedsvis for at få en erstatningsfugl har måttet køre 800-1000 Km, skal kun her nævnes som en sidebemærkning. Der har også været tab, men man må også analysere årsagerne og lære heraf.
Jeg havde i den første tid givet mine Mexico siskner for meget grønt, indtil en tysker sagde til mig: Du skal ikke give Mexico siskner ret meget grønt, det er ikke ”malkekøer”. Det bemærkede jeg mig, og har efterfølgende ikke haft så store problemer med tynd mave.
At opdrætte Mexico siskner er ikke nemt, og jeg må derfor anbefale at man informerer sig godt inden man anskaffer sig sådanne fugle. Gennem mit medlemskab af ICC har jeg kunnet knytte gode kontakter til opdrættere i hele Europa, og herigennem har der udviklet sig venskaber. Udvekslingen af opdrætserfaringer hjælper ofte også mange gange til med at erkende problemerne.
Dansk oversættelse: Poul Erik R. Nielsen