GRAN SISKEN - Carduelis PinusAf Jörg Nitschky-Germann, Büttelborn, Tyskland.Erfarings beretning: Gran siskenen er en grå mus mellem de øvrige meget farveprægtige siskenarter. På grund af dens manglende farver skal hovedårsagen også findes til, at den indtil nu ikke er så hyppigt at støde på hos opdrættere. Hertil kommer at der til Europa ikke er kommet importer i de foregående år. De første Gran siskner så jeg i midten af 80-erne, da den daværende formand for ICC, Franz-Theo Büchter bad mig hente to par som han havde reserveret hos firmaet Zettler i Manheim. Jeg kørte derhen, og så disse uspektakulære stille fugle og tog dem med. Det var vild fangede, som hos mig blev sat ind i et bur på ca. 1,20 m i min daværende bolig. Mærkeligt nok var de 4 absolut rolige. Deres fortrolighed og nysgerrighed havde straks vakt min begejstring, så jeg dengang allerede tænkte på, at beholde fuglene selv. Men desværre var de lovet væk. I begyndelsen af 90-erne fik jeg endnu engang flere af disse fugle, men som jeg af pladsmangel og min forestående flytning igen måtte afgive. Nogle år senere fik jeg så endelig opdrættede fugle fra en dansk opdrætter. Det var 2 par, og hvoraf jeg i foråret 2000 igen afgav 1 par, og håbede med det andet at kunne få opdræt. Under normale omstændigheder havde jeg på dette tidspunkt ikke villet afgive nogle fugle, men….. Jeg fik et opkald fra Frankrig fra Jacques Faivre, en god gammel ven, der bad mig om en tjeneste til et filmprojekt. Han skulle bruge Nordamerikanske fugle til en filmoptagelse. Jeg gav ham mit tilsagn, og fik kort herefter besøg af Jacques og Jean Philippe Varin, der samme dag to af sted med mine Gran siskner, nogle kardinaler, farvefinker og kernebiddere. Disse fugle planlagt som statister i filmen ”Normade der Lüfte” (luftens normader). Herr Varin var ganske vist nævnt i filmen, men af alle fuglene så jeg ikke noget til i filmen. ”Le peuple migrateur”, som er filmens originaltitel, er på trods heraf værd at se. Først i år 2000 kom en større import til Tyskland. ”Vogelhaus Bürstadt”, firma Ofenloch, tilbød for første gang efter længere tid igen Gran siskner. Disse fugle var, da jeg fik dem at se, i god tilstand og var anbragt i et stort akklimatiseringsrum. Fra disse fugle, som tilhørte underarten Macropterus, købte jeg 11 fugle.Denne underart er udbredt i Mexico, fra Baja Californien i nord til Chiapas i syd. Videre mod syd imod Guatemala er underarten Perplexus hjemmehørende. Af denne underart bliver der i litteraturen påstået, at de parrer sig med Guatemala sisken (Finches and Sparrows – Clement, Harris, davis). I nord, USA og Canada helt op til Alaska, er nominatformen hjemmehørende. Her i Europa findes der, ud over underarten Macropterus, også nogle få stykker af nominatformen. Jeg har først for nyligt set dem ved en fransk opdrætter, som havde importeret dem fra Canada. Denne opdrætter havde 2 underarter af Gran sisken og opdrættede begge med stor succes i flere år. Her havde jeg mulighed for at sammenligne begge arter, finde ud af forskellene, men også at se forskellene på kønnene. Carduelis Pinus Macropterus er af en mere brunlig grundfarve. Det øverste af hovedet og ryggen er grå-brun med en rødligbrun til sortbrun stregtegning. Hals, bryst og bug går fra hvid til beige og er ligeledes med kraftige streger. Halefjer såvel som vingernes overside er sortbrun, på undersiden lysbeige eller hvid. De yderste halefjer såvel som vingebånd er gule. Carduelis Pinus Pinus er den mere grå underart, mig bekendt. Fuglene ligner meget Grøn sisknen. Ganske vist mangler alt grønt i fjerdragten. Det gule i vinger og i halen er ved nominatformen heller ikke så stærkt udpræget som ved Cropterus. Dansk oversættelse: Poul Erik R. Nielsen |